Når man opdrætter kvæg, dukker genetiske defekter op fra tid til anden.
Mens mange typer af fødselsdefekter er håndterbare og sandsynligvis ikke vil blive givet videre til afkom på grund af mutationers recessive karakter, er andre ikke lige så levedygtige for landmanden.
Hvis din ko har en bækkendefekt – for eksempel hvis halehovedet og rygsøjlen falder ned, hvilket gør bækkenåbningen meget lille, eller en masse eller anden forhindring i bækkenet – vil dette føre til vanskeligheder ved kalvning.
Hvis du er heldig, kan du redde kalven og koen ved at gå ind fra siden til et kejsersnit. Blot at trække kalven ud ved hjælp af krogen eller krogen vil være alt for ondt for koen og kalven.
En Moocall kælvningssensor kan hjælpe i denne situation, da du vil vide tidligt, om du skal gribe ind.
Men hvis det er en genetisk defekt, vil du ikke vide det, før koen allerede har fået kalve. Det betyder, at kalven (hvis den overhovedet overlever den vanskelige fødsel) kan være tilbøjelig til selv at få bækkenproblemer.
For at gøre tingene værre, bemærker du det måske ikke rigtigt før anden kælvning, fordi det er normalt for førstekælvende kvier at have smalle bækkenåbninger og dermed have vanskelige kælvninger.
Nogle vil råde til at aflive køer med bækkendefekter, og det er en dårlig udgift, hvis det viser sig, at både ko og afkom udtrykker disse gener. Dette gælder især i en malkekvægsbesætning.
I tilfælde af en alvorlig bækkendefekt vil du straks opdage det. En medfødt bækkendefekt kaldet 'perosomus elumbis' har ramt et stigende antal Holstein-heste verden over.
Det er karakteriseret ved fraværet af de kaudale dele af rygsøjlen og rygmarven, dvs. lumbale, sakrale og coccygeale rygsøjlesegmenter med tilhørende muskuloskeletale misdannelser i bagparterne.
